Skip to the content

Nybolig Erhverv blev i 2017 solgt til private investorer, og med salget fulgte store ambitioner om en ny position i markedet. Der var ønske om et øget fokus på pensionsselskaber, fonde og udenlandske investorer. Det kaldte ikke bare på et nyt navn, men et helt nyt digitalt aftryk. 1st Web står bag det nye website og opbygningen af en ny og forbedret infrastruktur af softwaresystemer i organisationen.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Udfordring

Nybolig Erhverv var blandt Danmarks markedsledende erhvervsmæglere, men hos direktør Erik Andreasen og en række investorer lurede den tanke dog, at der var potentiale til endnu mere. Det førte til opkøb og løsrivelse fra Nybolig og Nykredit, som kæden var en del af. En ny organisation begyndte at tage form, og behovet for en ny platform blev presserende. 

Nordicals havde brug for et website, der repræsenterede en nytænkning i tilgangen til deres kunder og deres fag, uden at kaste eksisterende kunderelationer over styr. De havde brug for et solidt, teknisk fundament, som der kunne udvikles på i takt med at organisationen udviklede sig, og nogle stærke integrationer til deres øvrige IT-systemer, som kunne effektivisere arbejdsgangene. 

Løsning

I tæt samarbejde med hovedkontoret og butikkerne, blev der udviklet en digital platform, som understøtter Nordicals nye, ambitiøse strategi og tekniske setup. Det primære fokus har været at eksponere ejendommene bedst muligt og implementere en effektiv søgning, som gør købernes vej til relevante ejendomme så kort som mulig. 

Nordicals har desuden fået en række fleksible indholdskomponenter, som kan kombineres på forskellige vis. Det efterlader medarbejderne med et stort ejerskab og en mulighed for at producere fængende indhold målrettet forskellige segmenter. 

Tobias Høst, konsulent hos 1st Web og en af de hovedansvarlig på projektet, fortæller:  “Det har været et privilegium, at bistå med udviklingen af et nyt website og agere sparringspartner på den digitale infrastruktur i en ny organisation som Nordicals. Man er ikke som sådan bundet af noget, men der følger naturligvis også et stort ansvar med sådan en frihed. Det har vi været meget bevidste om undervejs i projektet, og jeg synes også at det er lykkedes at lave en stærk og skalerbar løsning.”

Resultat
Med den nye løsning har Nordicals fået en moderne og effektiv platform med en klar prioritering i det væsentligste formål for deres besøgende kombineret med et skalerbart fundament. 

Website er da også for nylig blevet bemærket. I en ny test, som erhvervsmediet Ejendomswatch står bag, rangeres de største danske erhvervsmægleres digitale platforme , og her lander Nordicals på en delt 1. plads med Lintrup & Norgart. I testen bliver 244 personer bedt om at vurdere erhvervsmæglernes websites ud fra parametrene: design, brugervenlighed, troværdighed, inspiration og indhold. Nordicals blev rangeret bedst indenfor design og indhold, og møder herudover ros for sin overskuelighed.