Skip to the content

Millarco er en dansk B2B-virksomhed, som sælger et bredt udvalg af varer til gør-det-selv segmentet i norden, og har kunder som spænder fra landsdækkende byggemarkedskæder til lokale issenkrammere. 

I tæt samarbejde med 1st Web har de etableret en ny fleksibel platform med AX-integration og PIM, 
som effektiviserer deres arbejdsgange, og som gør det lettere at udkomme med nye produkter og gå til nye markeder. 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

“Vi har fået en rigtig god løsning, og vi får mange positive tilbagemeldinger fra vores kunder, som finder de nye webshops nemme af bruge. Også vores medarbejdere er meget tilfredse med den nye platform - arbejdet med data er blevet meget mere fleksibelt med udtræk og filtrering og ikke mindst overblikket, som man kan få i PIM. Med løsningen har vi også reduceret en stor del af de telefonopkald  og manuelle processer, som vi tidligere brugte rigtig meget tid på, og det er virkelig godt for vores slagsafdeling, hvor medarbejderne har fået mere tid til opsøgende salg og bedre service til de kunder, der har brug for det.

Marketingchef, Carsten Fonnesbæk

Udfordring

Millarco havde et ønske om at opgradere sin webplatform for i højere grad at kunne servicere kunderne digitalt og effektivisere arbejdsgange. Deres interne processer var tunge og præget af manuelle rutiner. Ordrer blev håndbåret igennem fra webshop til lager, og varesortimentet, på over 3000 produktnumre, blev vedligeholdt med manuel opdatering af hvert enkelt item. De betød at periodiske ændringer i produktdata, som f.eks. kampagnepriser, var en tidskrævende opgave. Desuden viste det sig, at størstedelen af kunderne ringede til salgsafdelingen frem for at genbestille varer via webshoppen. 

Millarcos setup var stort og alt for komplekst til en sådan manuel håndtering med hele 2 B2B webshops i forskellige sprogversioner, et website, kataloger, annoncer og prislister, der alle eksponerede produktdata. 

Der var således behov for en ny løsning med integration til deres ERP-system og et mere automatiseret flow til håndteringen af deres produktdata og onlineordrer. Første skridt var at udvikle en skalerbar løsning med en stærk sammenhængskraft på tværs af Millarco’s Website, B2B webshop og Outlet shop. Et af de væsentligste parametre var den automatiske håndtering af kundespecifikke priser og et nyt PIM (Product Information Management ) system, som skulle gøre det lettere at berige produkter på tværs af sproglag og forskellige kanaler. 

Løsning

Millarco har fået en fleksibel løsning i Dynamicweb, som er fuldt integreret med deres ERP-system Axapta (AX dynamics) og forbundet med Dynamicweb PIM. Det betyder bl.a. at deres webshops automatisk henter kundespecifikke priser fra ERP-systemet, når en kunde logger ind med sin bruger. Desuden er håndteringen af onlineordre blevet automatiseret, så lageret får besked så snart en ordre gennemføres på webshoppen.

PIM er blevet den centrale produktdatabase, hvorfra Millarcos medarbejdere kan berige produkter med tekster, billeder, logoer, priser mm. og herfra distribuere dem videre ud på deres kanaler. Som noget særlig har deres PIM en integration til designprogrammet InDesign, som bruges til produktion af trykmaterialer. Ved hjælp af PIM kan Millarco således sikre sig, at produktdata altid er opdateret med korrekte priser før kataloger og brochure sendes til tryk.

Endelig har Millarco med den nye platform fået et meget dynamisk CMS med et tilhørende e-mail marketing modul, hvor de kan sammensætte items og opbygge sider til f.eks. landingpages eller nyhedsbreve, præcis som de har lyst til. Det giver marketingmedarbejderne en stor frihed i indholdsproduktionen og markedsføringen af produkter, men gør også platformen langsigtet, idet den løbende kan tilpasses og skalleres. 

Resultat

Kunderne bliver nu mødt af en langt mere professionel og seriøs Millarco, som lynhurtigt kan frigive nye produkter vha. PIM og på den måde adskille sig fra konkurrenter. Platformen har den funktionalitet, der skal til for at kunne håndtere langt størstedele af kunderne med selvbetjening.